Til alle Mazda Rx interesserede

Indkaldelse til stiftende generalforsamling

I anledning af afdøde Dr. Ing. Felix Wankels forestående fødselsdag vil vi gerne have lov til at invitere til stiftende generalforsamling i Mazda Rx Club Denmark.

Som det nok er de fleste bekendt så var det jo Felix Wankel der opfandt den dejlige motor der ligger under hjelmen på vore biler, så vi tænkte at en stiftende generalforsamling måtte ligge så tæt på hans fødselsdag som muligt.

Arrangementet kommer til at løbe af stabelen lørdag d. 14/8-99(dagen efter Wankels fødselsdag) hos Flemming Jørgensen.

Adressen er:

Flemming Jørgensen
Trelleborgvej 3
3650 Ølstykke

Agenda:

12.00 Velkomst.
12.30 Valg af ordstyrer.
12.45 Beretning om kontakter og tidligere wankelbegivenheder.
13.15 Diskussion af formålsparagraffer.
14.30 Valg af bestyrelse
Herunder formand, næstformand, kasserer, og evt. Redaktør på klubblad.
15.00 En bid brød og lidt at drikke.

Efterfølgende er der mulighed for en sightseeing tur til Buresøen med mulighed for at købe en is.

For de der kommer langvejs fra er det muligt at overnatte på en campingplads lige i nærheden. Oplysninger herom står på næste side sammen med en kørselsvejledning.

For at lette planlægning og afvikling af arrangementet vil det blive påskønnet enormt hvis I melder Jer til arrangementet I god tid.

Med venlige Wankel hilsener,

Flemming Jørgensen TEL: 47 17 96 97
John Gantzhorn TEL: 32 52 32 36 E-mail: rx7_freak@hotmail.com
Jeppe Marckmann TEL: 40 62 48 42 E-mail: the_rx7_guy@hotmail.com

Kørselsanvisning

Fra Roskilde/Hillerød til Normannervej.

Kør ad hovedvej 6 (Roskildevej) mod Hillerød (mod Roskilde, hvis du kommer fra Hillerød)
Efter Jyllinge og Værebro følger du dette skilt til højre [Stenløse Ølstykke>] ad Stenløsevej, der lidt senere hedder Krogholmvej.
Hvis du kommer fra Hillerød kører du forbi Ølstykke C og Ølstykke S (Opkørsel til hovedvej 211, Frederikssundsvej). Lidt efter kommer skiltet til venstre [<Stenløse Ølstykke].
Efter ca. 2 km følger du dette skilt [<Ølstykke] til venstre ad Frode Fredegods Vej. Kør ned ad første vej på højre hånd lige efter busstoppestedet (Normannervej).

Fra motorvej O4 (Ring 4) til Ballerup

Kør ad motorvej O4 (Ring 4) mod Ballerup, og drej til venstre ved Falck ad Frederikssundsvej.

Fra Ballerup til Normannervej

Kør ad hovedvej 211 (Frederikssundsvej) mod Frederikssund.
Kør til venstre ad Krogholmvej i andet lyskryds i Stenløse.[<Stenløse Center].
Kør lige over i rundkørselen.
Forbi Stenløse Centret, under S-banen, og lige ud i lyskrydset.
Her efter følger du Krogholmvej i lidt over en kilometer.
[Ølstykke>] Kør til højre ad Frode Fredegods Vej.
Kør ned ad første vej på højre hånd lige efter busstoppestedet (Normannervej).


Fra Normannervej videre.

Følg vejen ca. en kilometer eller til den 10. vej på venstre hånd.
Trelleborgvej er anden sidste vej på Normannervej.
Første hus på venstre side er nr. 1. Imellem nr. 1 og 3 er der masser af P-pladser.


Overnatning

Nord for hvor Flemming bor ligger der en campingplads, hvor det er muligt enten at ligge i telt eller leje en hytte for natten.

Annoncen har følgende tekst: Campingplads med alle moderne faciliteter.
Udlejning af campinghytter - også til dine gæster!

Videre oplysninger fås af:


Undinegårdens Camping, Undinevejen 3B, Ganløse, 3660 Stenløse
telefon 48 18 30 32
telefax 48 18 47 32
HTTP://www.undine.dk
E-mail: info@undine.dk

Tilbage

Mazda RX Club Denmark